Du er her
Tre ting kvinder gør, for at overleve businesslivet Business Kvinde i business 

Tre ting kvinder gør, for at overleve businesslivet

I næsten 20 år har jeg været en del af lederlivet. For både små og store grupper. På operationelt, taktisk og strategisk niveau. Efterhånden som ansvaret voksede i de lederstillinger jeg fik, jo mere kommercielle mine stilinger blev, og jo tættere jeg kom på af være en del af virksomhedens øverste ledelse, jo færre kvinder er vi. Hvorfor mon? og hvad gør de få kvinder, der trods alt overlever i forretningslivets jungle, men som opererer som en tiger blandt løver?

En overskrift på dr.dk fangede mit øje forleden. “Reklame top-chef trækker sig, efter kvinde nedsættende udsagn“. Jeg læste artiklen, da den er personligt relevant af tre årsager

1: Den handler om reklamebranchen, som jeg er en del af
2: Den handler om en kendsgerning, en opfattelse eller kald det et livssyn, vi kvinder stadig møder i det moderne forretningsliv
3: Den handler også om, at der er nye tider på vej, og det er ikke kun kvinder, der er bannerfører i den revolution

I 10 år har mine nærmeste lederkolleger og chefer været mænd. Det kunne være rart, om vi snart var nogle flere kvinder.

For som dengang på færgen mellem Dar es Saleem og Zanzibar, hvor min medrejsende og jeg opdagede, at ud af hundredevis af passagere, var vi de eneste med hvid hud, der var vi ret bevidste om, hvor anderledes vi var, og så blev vi nød til at passe lidt på.

Tre ting kvinder gør, for at overleve i businesslivet

En god veninde har arbejdet sig frem til en lederstilling med stort ansvar. Hun leder både læger, psykologer og hendes hverdag handler om at håndtere verdens brandpunkter, hvor hun hjælper folk gennem krisesituationer. Hun træffer beslutninger, der vedrører menneskeliv og millioner af kroner.

En lørdag formiddag hvor vi nød en kaffe ved køkkenbordet, indviede hun mig i et trick hun havde lært, for at skabe bedre relationer til sine mandlige kollegaer og chefer.

Grin

Grin sagde hun. Hun havde med god succes oplevet, at hvis hun sørgede for at grine mindst én gang, i løbet af den samtale hun førte med hendes chef, så følte han sig udenfor farezone og hun kunne komme igennem med budskabet.

På mx.dk kan man læse følgende “Nyt studie bekræfter: Mænd tænder af på intelligente kvinder” Mange kvinder underspiller deres intelligens, da vi oplever, at det kan være nødvendigt.

Fokus

Før sommer mødtes jeg med én af mine mentorer. Hun har adskillige direktørtitler og bestyrelsesposter på sit cv. Hun er for vild, og jeg suger hendes råd til mig som en myg på blodjagt.

Et af de første karriere råd jeg fik, for år tilbage var: FOKUS. Gør op med dig selv, hvad der er vigtigt og skær alt andet fra, var hendes råd.

Til vores sidste møde talte vi igen om værdien i at kunne holde fokus. Hun fortalte også, at der er ved at ske et skifte. Kvindelige leder er nu efterspurgt i erhvervslivet. Man har fået øje for, at kvinder udmærker sig ved, at de er gode til at holde fokus. Det skaber sundere virksomheder. Så tak for den indsigt.

Tavshed

Kender du typen, der aldrig kan holde mund og kommenterer på alt uhensigtsmæssig adfærd både inde og udenfor eget ansvarsområde? Hmm. Det kunne godt være en kvinde, kunne det ikke? Vi elsker bare at tale.

Vil du klare dig godt? Så lær at holde mund.

For et par år siden fik jeg et ganske godt råd.

Vælg dine kampe blev der sagt.

Når man vælger sine kampe, skal man også vælge, at lade være med at kommentere på de kampe, man ikke tager.

Det gælder også i de situationer, hvor fx din mandlig kollega føler behov for at vise, at han er den klogeste. Du ved, at det er han ikke, fordi det han siger, er noget vrøvl. Du kunne så nemt, som at klø dig i nakken punktere hans påstand. Men med mindre at der er noget vigtig på spil, så lad være.

En revolution er på vej

De sidste par år har jeg brugt meget tid på at studere de unges adfærd. Udover rapporter, statistikker og analyser, så er jeg beriget med en del unge kolleger, og de medier vi driver, er fuld af indhold, der handler om unge, adfærd, trends og fokus.

Jeg har lagt mærke til, at unge under 30 går ikke nær så meget op i køn og når vi nu er nået så langt, at der i moskeerne er kommet kvindelige imamer, og at der i erhvervslivet er efterspørgelse på kvindelige ledere, og når topchefer bliver nød til at trække sig, når deres holdninger til kvinder er forstokket, – ja, så tør jeg godt tro på, at der er en revolution på vej.

 

Del indlægget og fortæl hvad du læser om

Flere indlæg af samme slags

4 thoughts on “Tre ting kvinder gør, for at overleve businesslivet

  1. Lars

    Spændende blog. Interessant indlæg 🙂

  2. Julie

    Mie for filan. SPOT ON. Glæder mig til at følge denne blog!!! NEEDED.

  3. Mariann Johansson

    Hej Mie. Tak for indlægget og dine indsigter er i nogen jeg genkender.

  4. miebilberg

    @lars @julie og @mariann – tak 🙂

Hvad mener du?