Du er her
BOG: Small data vil erstatte Big Data Bøger Business 

BOG: Small data vil erstatte Big Data

“I predict that Small Data will replace
Big Data in 2017”

sagt af Martin Lindstrøm, en af verdens førende brandeksperter, til The Marketing Journal.

 

Martin Lindstrøm er årsagen til, at jeg i dag arbejder i marketing.

I 2008 arbejdede jeg i salg.

En morgen, da jeg stod på løbebåndet i det lokale fitness center, så jeg Go´morgen Danmark i fjernsynet. Der var ikke lyd på, men news-tickeren var nok til, at jeg blev motiveret til at læse hans bog – Buyology, der netop var udkommet på dansk.

To dage senere læste jeg også BRANDsense.

Så ventede jeg tre år.

Mens jeg ventede, tog jeg fag på universitetet i kognitionspsykologi, gik til foredrag om bl.a. neurosalg. Oprettede og skrev på en forbrugerblog og læste marketingbøger af alle slags.

I 2011 udkom Martins næste bog Brandwashed. Den læste jeg den første uge af min sommerferie.

Små ting skaber af og til store forandringer. Det er netop pointen i hans seneste bog “Small Data – the tiny clues that uncover huge trends”. 

Hvad Small Data afslører

Har du nogensinde tænkt på, hvad magneter på køleskabet fortæller, om den der bor der?

Hvordan farverne i krydderidåsen i Indien afslører, hvem der laver mad, og hvor gammel hun er? Hvorfor du næppe får succes i Dubai, hvis du bruger farven orange? Hvad der er markant anderledes i en teenagers morgenritualer i 2016 end i 1986?, eller hvilken nationalitet, der bevæger sig hurtigst gennem et museum?, og hvorfor det er brugbar viden, når du vil sælge en bil eller billetter til en forlystelsespark?.

Det har du sikkert ikke, og du har muligvis heller ikke tænkt, at dette er need-2-know for en dansk marketer, hvis marked ligger langt fra den eksotiske krydderiblanding.

 

THE-SMALL-DATA-SYMPOSIUM_600x130-Metroxpress

Der er god grund til at høre efter, når Lindstrøm taler. Det gjorde LEGO, og det vendte skuden.

I 1990’erne bevægede LEGO sig væk fra deres kerneprodukt, fordi Big Data fortalte dem, at den fremtidige generation ville miste interesse for LEGO.

I 2004 blev Lindstrøm koblet på som overordnet strategisk brandrådgiver, og gennem studier af børn og deres leg fortalte Small Data en anden historie – at klodsen var den, de skulle satse deres fremtid på. Resten af den historie kender du.

Small Data trumfer Big Data

Dette er en historie, hvor Small Data trumfer Big Data. I en verden, hvor hvor Big Data hyldes som nøglen til at forstå kunden og midlet til at skabe salg, er LEGO-historien én historie, der minder os om, at Big Data kan ikke stå alene.

Lindstrøm bruger Small Data til at få indsigt

Siden 2005 har han besøgt over 2.000 private hjem i 77 forskellige lande, og i hans seneste bog  tager han os med rundt i verden og fortæller om observationer, fra private hjem, og hvordan de indsigter, han får gennem samtaler og observationer bliver til innovative løsninger, han udvikler, når der skal bygges et nyt shoppingcenter i Dubai eller reddes et skrantende supermarkedet i North Carolina.

Til september kommer Martin Lindstrøm til Danmark, hvor han forklarer sin helt nye model og metodologi, der vil gøre det muligt for dig at udvikle og fastholde en stærk brand-repræsentation i det 21. århundrede.

Til konferencen vil du høre, hvordan “micro-kendisser” kommer til at styre din brand-building. Hvordan virksomheder som Über har udnyttet Small Data idéen, og hvordan forbrugerens mange personligheder påvirker hendes valg af brands.

Skal vi sige hej?

Hvis du tænker, at du får lyst til at sige hej – så kan du finde Martin Lindstrøm på scenen og jeg sidder på foreste række den 13. september i København.

Hvis du tænker – nej, jeg hilser ikke på nogen – men du vil gerne med til den marketingkonference, der nok samler marketingeliten i Danmark, så er der rabat på billetten. Den får du her – hvor du også, kan læse mere om konferencen.

Af alle marketingkonferencer i 2016 – er dette den konference, jeg glæder mig mest til.

Hvad med dig? Ses vi?

P.S Dette indlæg skrev jeg først til mxmedia.dk.

mxmedia.dk er en blog for marketingansatte. Den driver marketingteamet hos metroxpress. Det er sådan cirka Steffen og jeg selv. Hver tirsdag gæsteblogger førende stemmer indenfor marketing. Jeg er super stolt af, at Martin Lindstrøm er én af dem. Læs hans indlæg her.

Del indlægget og fortæl hvad du læser om

Flere indlæg af samme slags

Hvad mener du?