Du er her
PR: Tre råd der får din historie i medierne Business Kommunikation Public Relations 

PR: Tre råd der får din historie i medierne

Det første år jeg arbejdede med PR hos MX fik vores forretning over 30 historier i andre medier. Det var nok ikke sket uden gode råd fra mine redaktionelle kolleger. Jeg spurgte dem, hvordan pitcher man bedst sin historie? Hvad skal der til?

I dag mødtes jeg med en tidligere kollega. Han er nu direktør i en spændende start up virksomhed. Årsagen til mødet var, at han søgte et par fif til at få historien om den nye virksomhed i medierne.

Jeg bliver tit kontaktet for gode råd omkring at skrive og distribuere pressemeddelser og da jeg har det privilige, at arbejde sammen med 40 journalister, der er så dygtige, at de er ansat på Danmarks mest læste dagblad.

Da jeg blev ansat på metroxpress i 2014, var et af mine ansvarsområder PR. Jeg havde ingen stor erfaring fra tidligere med PR, så det første jeg gjorde var at interviewe redaktionscheferne, nyhedschefen og social medie redaktøren. De lærte mig, og lærer mig stadig, en del om at skrive og distribuere pressemeddelser.

Pressemeddelsen er død

En journalist fortalte mig, at redaktionerne er ved at drukne i dårlige pressemeddelser. Så at komme igennem med sin historie ved at masseudsende sin pressemeddelse, det er som at finde en nål i en høstak, fortalte han. En anden fortalte mig, at når hun modtager masseudsendte pressemeddelser, hvilket hun gør i store mængder hver dag, så er det ren delete, delete, delete. De tager livet af en i forvejen overrendt mailboks. En tredje fortalte mig, at hun havde oprettet en mappe på hendes computer, der hedder “Dårlige pressemeddelser” – der ryger de så over.

Men der bliver jo trykt pressemeddelser hver dag, så hvordan gør man så?

1: Gør din historie eksklusiv

Nyhedschefen sagde det kort: Gør din historie eksklusiv – målret den til ét medie og giv den til én journalist. Hun forklarede, at ingen journalister får ros for at skrive en historie, der stammer fra en offentlig pressemeddelse. Derfor vil journalisten være mere motiveret, hvis du har gjort dig umagen, at skrive til hende og sat dig ind i hvilken målgruppe hun skriver til, og hvilke vinkler hun ofte forfølger.

2: Kend din journalist

Mange vælger at sende deres historie til redaktionschefen. Redaktionschefen har både lederansvar og et juridisk ansvar. Den eller de (der kan være flere) har i forvejen en masse andre mails at tage stilling til i løbet af en dag. Er det en stor redaktion, skriver de måske sjældent selv artiklerne, men bruger tiden på at supervisere deres folk. Derfor hvis du søger en overordnet person, kan det være bedre at skrive til nyhedschefen. Nyhedschefen er den operationelle leder, som fordeler og prioriterer historierne. Er din historie god vil nyhedschefen typisk sende den videre til en journalist indenfor historiens fagområde fx. politik eller lokale nyheder.

En redaktion er delt i fagområder, således at journalisterne sidder med et område, de har en særlig viden indenfor. De er så igen delt i emneområder indenfor fagområdet og den enkelte journalist kan have en præference for at skrive artikelserier med et specifikt emne fx. HPV vaccine, voldtægt eller iværksætteri. Her hjælper man sig selv, hvis man finder ud af hvilke journalister, der ofte skriver, om det stofområde din historie relaterer sig til.

3: Vær selvkritisk og spørg dig selv, er det her en nyhed?

Har du åbnet en fødevarebutik på Amagerbrogade, så vil det sikkert interessere din mor. Men nyheden er nok ikke stor nok til at komme i medierne, for det er der mange, der har gjort før dig. Men hvis din fødevarebutik, kun sælger genbrugsmad, som WEFOOD, så har historien en nyhedsværdi. Eller hvis virksomheden har indført tvungen fitnesstræning i arbejdstiden, så har historien også en nyhedsvinkel, for det har man ikke hørt om før. Så vær selvkritisk og realistisk før du spilder din tid på at pitche en historie, der ikke er en nyhed.

Men giv ikke op.

Selv historier uden nyhedsværdi kan nå frem fx. denne her: Danske kvinder sælger deres mænds tøj . Journalister elsker statistik og indsigter, der kan overraske. Mange virksomheder har både brugbar og interessant data, der kan blive til en god historie. Da jeg var ansat i Just-Eat pitchede vi historier, om danskernes take away vaner fx. hvilken pizza er danskernes mest valgte.

Læs flere gode råd fra de redaktionelle på mxmedia.dk

 

Del indlægget og fortæl hvad du læser om

Flere indlæg af samme slags

2 thoughts on “PR: Tre råd der får din historie i medierne

  1. Hanne J. Lorentzen

    Godt fif med at gøre historien eksklusiv. Det har givet meget succes i eget PR arbejde.
    God blog i øvrig. Spændende læsning, med en der skriver fra det mandsdominerende forretningsliv. Tak for det.

Hvad mener du?