Du er her
HEY HAMBORG – hvad har du at byde på? Rejser Weekendtur 

HEY HAMBORG – hvad har du at byde på?

Kender du det – man skal på en lille get-away med to overnatninger og det skal være nemt at komme derhen? De fleste tænker måske – vi napper Berlin? Men du kunne også overveje Hamborg.

Det er min oplevelse, at pludselig er Hamborg kommet på danskernes rejseliste. Hvorfor er vi først begyndt at se Hamborg nu? Og hvorfor mon jeg selv skulle runde fyrre år, inden jeg fik besøgt sådan en fin by, som vi bor så tæt på?

Hamborg er for dig, der elsker storbyer, kultur, shopping og sætter pris på ordentlighed. Her er en lille guide til oplevelser, vi synes, er besøgsværdige i Hamborg fra vores egen lille familie-weekendtur med to børn.

mie-hamborg

Vi boede på Lindner Hotel Am Michel – hvilket var fint og med en god beliggenhed i St.Pauli, så vi kunne gå til både shopping og havnen. Vi var lidt i tvivl, hvilken bydel vi skulle vælge at bo i for at være tæt på det hele.

St. Pauli bydelen var et godt valg. For her boede vi, imellem de to områder vi besøgte mest – havnen og shoppingkvarteret. Vores venner boede på Marriot, som ligger midt i shoppingområdet. Det hotel kunne vi godt finde på at vælge næste gang.

Must See – Havnen

Når man besøger Hamborg, vil det være underligt ikke at besøge havnen, som nærmest er forudsætningen for byen.
hamborgexpress

Her finder du containerskibe, tung industri og mega cruiser, som du kan leje for en million – om dagen.

megaskib

Det gjorde vi så ikke.

Istedet bookede vi den klassiske havnerundfart til 19 € pr. billet for 1,5 time med afgang fra Landungsbrücken.

Det var en tur, der især begejstrede drengene.

Bagefter sprang vi på sightseeing bussen, der hurtigt og bekvemt viste byen frem for os.

Turen varede også 1,5 time, og vi kom rundt i Hafencity, Alstadt, Neustadt, St. Pauli, Am Alster, St Georg og Speicherstadt, som de indre bydelene i Hamborg  hedder.
hamborgskilte

Man shopper i området omkring banegården og Jurgfernstieg.

Det er ikke fordi Hamborg er en outstanding shopping-by, men du finder mange butikker og shoppingarkader.

broer

Det er en god oplevelse at gå rundt i Hamborg, fordi der er brede fortove, masser af plads, pænt og rent.

hamborg1

Bymidten er stor, men ikke større end at du med raske ben kan gå rundt. Det gjorde vi om lørdagen. Vi gik 20.000 skridt, som sundhedsappen på min telefon oversatte til 14 kilometer.

1pissor

Selv et pissoir i Hamborg er pænt.

Byen er livlig, og kendt for sine mange demonstrationer. Men politiet har tjek på det, ihvertfald denne dag.

hamborg_demostration

Hamborg har mange gadeartister, som kan både danse, spille og underholde.

gademusik

Et Shopping Tip

Spar penge på dine Joe and The Juice kaffe- og juicekort. De er billigere i Tyskland og kan bruges i Danmark.

joe

Must See – Minature Wunderland

Kan du kun nå én attraktion, kan du overveje den mest populære – Minature Wunderland, der bl.a. rummer den største minature jernbane i verden.

Byer, lande og historiske begivenheder som kvindernes march for ligestilling i starten af forrige århundrede, er nøjagtigt skabt i små minature fortællinger.

kvinderwunderland

Vi var alle imponeret, og brugte over to timer på at se på små landskaber.

Det er den mest besøgte attraktion i Hamborg, og du skal bestille billetter hjemmefra, hvis du skal være sikker på at få adgang. Vi bookede vores via GetYourGuide.com.

Det fungerer godt, og GetYourGuide er så venlige at sende både vejrudsigt, vejanvisning og count down til oplevelsen forinden.

 

Must Have – Mad

Hofretten er nok Curry Wurst.
Du finder små restauranter med Curry Wurst alle vegne. Det vil være en skam ikke at smage.

currywurst_shop

Vi spiste aftensmad på Vapiano, som er en italiensk restaurant, hvor det er nemt at vælge, spise og betale. Den fungerer også godt, når man har børn med eller rejser på budget.

Du får en hovedret for ca. 8 €, og det er fx frisklavet pasta, du bestiller direkte hos kokken, og han laver maden til dig på få minutter, mens du venter. Restauranten findes også København. Vi kender den fra Berlin, men har endnu ikke besøgt den i København.

Morgenmad – det er de gode til

Vi kunne vi købe morgenmad på vores hotel. Vi valgte dog, at gå ned på hjørnet til konceptbageren Dat Backhus og der spiste vi alle fire for samme beløb, som hotellet tager for én person.

datbackhaus

Tyskerne kan godt lave brød, og vi kunne lide, at indtage morgenmaden i nærheden af bageren, der har bagt brødet til os. Det imponerede os, så meget mad vi fik for 30 €.

morgenmad

Dat Backhus findes flere steder i byen – både som eat-in og to-go.

hamborg_binnester

Der bor cirka 1,7 mio. i Hamborg by. Ofte var vi næsten alene på vejen. Vi fandt aldrig helt ud af, om det skyldtes de meget store arealer, eller om hamborgenserne var på ferie? Altså lidt som Frederiksberg i sommerperioden hvor alle i bydelen synes at være i sommerhus? Ihvertfald oplevede vi god plads til både biler og mennesker.

bredeveje

En anden ting. Der er god skiltning i Hamborg. Det er nemt at finde vej, både i bil, til fods og med kollektiv trafik.

metro

Det bedste ved Hamborg er, at der er meget interessant at se på. Det kan være store ting som historiske bygninger, et fotomuseum, eller små ting som en pæn gul postcykel.

tysk_post

Kultur

Vi nåede ikke at besøge mere end et galleri. Det står helt klart på listen til vores næste besøg. Her vil vi besøge nogle af de mange gallerier der findes. Hamborg er en by, der er rig på kulturelle oplevelser af enhver slags. Mange vælger fx. at se musicals.

plakatsoejle

Det var, hvad vi nåede på vores Hamborg tur. Vil du hellere læse om Berlin? – så læs her: Berlin fattig – men sexet.

 

Vil du læse en note om, hvorfor jeg skriver om rejser? Læs med her.

 

 

Del indlægget og fortæl hvad du læser om

Flere indlæg af samme slags

Hvad mener du?