Du er her
Businessbog: Gurubogen udkommer i dag Bøger 

Businessbog: Gurubogen udkommer i dag

Jeg fik Gurubogen i hånden en weekend, hvor jeg egentlig skulle have løbet 10 kilometer, bagt grovbrød til gæsterne, vasket tøj, lavet “rollinger-dukker” med ungerne og set Krøniken. Det nåede jeg så ikke. Istedet nåede jeg at få ondt i ryggen, fordi jeg ikke forlod køkkenstolen før 400 sider senere. Jeg var bogstavligt talt – grebet.

Den bog bør fremtidens ledere læse, for her findes svaret. Alle andre kan rolig lade være, for de kommer ikke til at fatte en brik alligevel.

Bogen udkommer i dag.

Jonathan Løw er bogens idémand og redaktør.

Han er også en forretningsforbindelse, der er blevet til en ven og inspirationskilde. Så jeg var inviteret med til den store launch-dag, der blev markeret med store talere fra ind- og udland.

hkh

Vi er mange, der støtter op om denne bog, og nu fortæller jeg, hvorfor jeg gør.

img_8807

 

Gurubogen handler om to ting:

  • Nye løsninger til eksisterende problemer
  • Om at skabe – mening

 

skaermbillede-2016-11-15-kl-20-52-08

Den handler også om innovation, iværksætteri og ledelse.

Bogen er fuld af karma og Lovebrands. Den er også tætpakket med alle mine idoler fx. Airbnb stifter Brian Chesky, optimisten Simon Sinek, Techstar stjernen David Cohen, Nobelprisvinderen Daniel Kahneman, Professor Edgar Shein, SuperJam fyren Fraser Doherty, Content Marketing-faderen Joe Pulizzi, Endomondo stifteren Mette Lykke – blot for at nævne nogle få.

Alle har skrevet et kapitel. Kort, med mening og visdom.

Æselører

Jeg har lavet æselører undervejs, ved alle de kapitler jeg særlig godt kan lide. Det blev til mange æselører – her er tre kapitler jeg elsker:

For at forme økonomien skal man tænke som en skaber og ikke som en ejer

Det er César A. Hidalgo, der har skrevet det. Hans budskab er, det handler ikke om at eje, men om evnen til at skabe. Den sande værdi er ikke produktet, men den viden, kunstneriske dygtighed og kreativitet som skaberen besidder.

Fra dårlig stil til Forbes Magazine

Det er Sophie Trelles-Tvede, en ung iværksætter, der har skrevet det. Hun er ret vild, og så skriver hun super underholdende. Hun beskriver en plan hun havde lagt for sin fremtid, der gik  galt. Istedet blev hun inviteret til et Bad taste party – og så tilfældigt fandt en helt anden karriere og fremtid hende. Hun er 23 år, men det lyder til, at hun har lært en del undervejs i sit korte karriereliv. Hun har 10 gode råd, som er værd at skrive sig bag øret.

Fuck ikke kulturen op

Brian Chesky stifteren af Airbnb har indrykket et åbent brev til sine medarbejdere. Han fortæller, at da han spurgte sin 150 millioner dollars investor om det bedste råd, var svaret – Fuck ikke kulturen op. Kultur er en fælles måde at gøre tingene på – med passion. Kulturen er fundamentet for fremtidige innovationer, og hvis du ødelægger kulturen, ødelægger du maskinen, som skaber dine produkter, skriver Brian Chesky.

 

learnings
Learnings fra Paavo Beckman. Manden der erobrede verden uden penge. Han har også erobret kapitel 10 i Gurubogen

Tavshed

Inden jeg forlod dagens Guru-launch mødte jeg Bastian Overgaard. Bastian er ekspert i stilhed. Han har også skrevet et kapitel i Gurubogen. Bastian hjælper virksomheder med at komme misbrug af mødetid og ineffektive videndeling til livs.

Det giver mening.

I stilheden kommer vi alle til orde, skriver Bastian.

Forleden fortalte Morten Albæk mig, at det er pauserne i musikken, der gør, at vi kan høre melodien.

Gurubogens første citat lyder således:

The world is
giving you answers
every day
Learn to listen

De mener, det alvorligt.

Det gør jeg også, så nu vil jeg søge svar i stilhed med mig selv.

P.S Blev du nysgerring – kan du læse mere og downloade et kapitel fra Gurubogen her

 

Del indlægget og fortæl hvad du læser om

Flere indlæg af samme slags

One thought on “Businessbog: Gurubogen udkommer i dag

  1. […] Læs også: Gurubogen – en bestseller af Jonathan Løw […]

Hvad mener du?