Du er her
Hvordan skabes en innovationskultur? Business 

Hvordan skabes en innovationskultur?

Min arbejdsplads er blevet solgt, og som fritstillet leder nyder jeg et privilegium, at have tid til at tale med mange nye virksomheder og deres dygtige folk. Det er ofte virksomheder med en innovationsagenda, der inviterer mig til kaffe og en samtale om, hvordan fremtiden kan se ud for dem og for mig.

Der er skrevet mange bøger og udviklet flere arbejdsmodeller om innovation. Jeg er ikke en ekspert. Jeg har ikke engang læst særlig mange bøger om emnet. Jeg har dog erfaring fra flere teams, hvor den innovative måde at arbejde på er naturlig.

For er innovation i virkeligheden ikke noget implicit? Noget der naturligt forekommer, i måden vi skaber teams og produkter på?

Et mind-set faktisk?
Et mind-set innovative folk har.

Når innovation er blevet til et stærkt eftertragtet varemærke, som mange gerne vil mærke deres virksomhed med, for enten at sælge varen, eller for at tiltrække nye medarbejdere, hænger det nok sammen med de succesfulde TECH- og matchmaker-businesses. Brands som fx. vores egen Just Eat, Facebook, Über, og Airbnb der har innovation som tydelig succes og varemærke.

Hvad gør de innovative?

Min ven Martin er god til innovation.

Han er lige nu i Asien for at researche til sin næste bog.

Vi mødtes, før han var airborne til en Lufthavnskaffe.

Her fortalte han mig, at et internationalt studie har vist, at de virksomheder der har vist bedst evne til at overleve, er dem, der har turde satse, og flytte deres bedste folk fra deres bedst performende produkt til en position hvor de udvikler og skaber nye koncepter og produkter.

Det lyder angstprovokerende, at turde stoppe på toppen, for at jage nye højder et andet sted.

Men det var en konklusion og nok også en del af årsagen til at store virksomheder lige nu opretter, små Innovation Labs som sideløbende med kerneforretningen, skal tænke nyt, skævt og kreativt.

Innovation er en naturlig forudsætning for, at det kan lykkes, vil de fleste nok mene.

Hvad er opskriften på at skabe en innovationskultur?

Jonathan Løw, som beskriver det enkelt og godt i hans bog Listen Louder. Han kalder det fire væsentlige grundsten.


Læs også: Gurubogen – en bestseller af Jonathan Løw


skaermbillede-2016-09-18-kl-14-46-24Kreativitet og evnen til at eksperimentere

Du kan ikke have en innovationskultur, hvis du er bange for fejl.

De bedste idéer udvikles aldrig med et elegant penselstrøg, de er som regel et produkt ud af en stribe test og fejlmeldinger. I nyere termer kaldes det også for sprints.

Vi testede en del i de afdelinger jeg har haft ansvar for. Dette for at skabe udvikling, og for at finde de spots, hvor potentialet bor.

Det er ikke alle mennesker, der trives lige godt med denne arbejdsmodel, for her vil det være en obligatorisk oplevelse at tage fejl. Perfektionister kan have det svært med at fejle. Det skal man nok være opmærksom på, når man vælger folk til sit Innovation Lab.

skaermbillede-2016-09-18-kl-14-46-36En stærk feed-back kultur

Da jeg startede hos Metroxpress, fik jeg mails fra redaktionen, sendt til hele det redaktionelle team, hvor redaktionscheferne kommenterede på artikler udgivet i ugens løb. Der blev uddelt ris og ros. Det var meget ærlig og utvetydig kommunikation, alle var klar over hvilke journalister, der havde ramt, og ikke havde ramt vinklen i ugens løb.

Første gang jeg læste den mail tænkte jeg, hold da op, gad vide om alle kan håndtere den ærlighed. Jeg fandt snart ud af, at journalisterne satte stor pris på feed-back´en, fordi den var med til at løfte niveauet for hele holdet.

Foruden mails med løbende feed-back, er der tradition for at holde daglige redaktionsmøder, når man arbejder som journalist. Journalister er jo et sandhedsøgende folk, det søger de mere end konsensus, vil jeg mene, og det kan vi kommercielle godt lære af.

Hos MX havde vi uden tvivl byens mest innovative redaktionelle team.

Feed-back og innovation i Marketing

I marketing var vi et mindre team.

På trods af det, havde vi faste feed back ritualer fx. hver mandag mødes vi, og for at drøfte ugens opgaver, for følge op på ugen der gik. Du tænker måske, ja selvfølgelig, det er der ikke meget innovation i?

Måske ikke, men jeg kender lederkolleger, der sylter møderitualerne med deres folk, fordi de føler, at de har for travlt. Det er så heller ikke dem, jeg har oplevet som innovationsinspiratorer.

At give en god og konstruktiv feed back kræver, at man har modet til at være ærlig, og også evaluerer på de svære ting. Det kan af og til føles tungt at få udpeget de steder, hvor man ikke var god nok, men det er den hurtigste vej til at blive skarpere.

Jeg syntes engang, at min chef fra Just Eat kunne være hård ved mig.

Der var indtil jeg så, at han netop berigede mig, ved at investere sin tid og besvære sig med, at åbne Joharis vindue for mig, med hans feed back.

Det har været afgørende for min personlige udvikling, og jeg takker ham i dag for feed-back´en uden den, ville jeg have et andet format i dag.

Se evt. denne video om Johari Vinduet.

 

skaermbillede-2016-09-18-kl-14-46-44Incitamenter til at forandre status quo

Hvorfor forandre noget der ikke er i stykker?

Den filosofi finder du ikke malet på væggen i den innovative virksomhed.

Lad mig fortælle hvorfor.

Det er så dybt forankret i innovative folk, at søge udvikling. Vi bliver rastløse af status quo.

Derfor gør vi, hvad vi kan for at undgå det.

Det plejer at være godt for virksomhedens økonomi også, i al fald er det godt for kreativiteten og energiniveauet.

Innovation er måske født i en racerverdenen? 

Min mand er professionel racerbilsmekaniker. I et racerteam er test og udviklingsdelen 80% af gamet.

Der sidder ingeniører som tracker data, og analyserer på det. Mekanikerne bruger data, og skiller bilen ad, hver eneste gang bilen har været på banen.

De investerer mange ressourcer i at testkøre inden næste løb, og de testkører før alle løb.

Det er ikke en ny måde for denne sport at arbejde på, det har de gjort i årtier.

Ved du lidt om fx. Formel 1, ved du også, hvilken ekstrem udvikling de biler har været igennem på relativ kort tid.

Den arbejdsmetode har jeg i årevis fulgt på sidelinjen.

Jeg må erkende, at første år tænkte jeg, hvorfor skille bilen ad, når den nu vandt løbet? Det virkede for mig, som om, at den var perfekt skuet sammen, hvorfor pille ved det?.

Forklaringen er, at næste gang vil der komme 23 andre biler til start – lige så perfekt skruet sammen. Derfor bliver man nødt til at udvikle, og sætte en endnu bedre bil sammen.

Metoden virker, og den har jeg planket, når vi fx. eksekverede store landsdækkende kampagner for MX.

Marketing i pit 

Dette betød i praksis, at havde vi haft en stor marketingkampagne, tog vi os tid til at evaluere på alle dele, inklusiv vores personlige indsatser – ligesom racerbilsmekanikeren.

Det kræver et digitalt mind-set, for du bliver nødt til at have data, der kan fortælle dig, hvilke dele af kampagnen der var en succes.

Historisk set har marketing haft et ry af, at man ikke vidste hvilke 50% af kampagnerne, der var en succes.

Det var en mavefornemmelse man eksekverede på, og så var det svært, at vide hvilke knapper man turde skrue på til næste gang.

Sådan var det også i den marketingafdeling jeg overtog.

Derfor implementerede jeg et metric system, som gjorde alle aktiviteter målbare. Så blev det tydeligt for alle, når vi ikke var gode nok – jo vist.

Men vi udviklede afdelingen mere end før, vi skabte bedre resultater og vi løftede afdelingen fra et operationelt niveau til et strategisk niveau, hvor marketing fik en ligeværdig stemme ved lederbordet.

skaermbillede-2016-09-18-kl-14-46-51Evnen til at repetere og skalere

Det er ikke svært at repetere, men at skalere kræver overblik, mod og forretningssans.

For hvordan skalerer man?

Det kræver, at man har ramt rigtig?. Det var du nok godt klar over.

Hvordan rammer man rigtig?

Ved at være rigtig god til punkt 1, 2 og 3.

Hvad med dig?

Har du en tilføjelse, som er vigtig for den innovative leder at holde sig for øje, eller en erfaring som du vil dele? Der er plads til kommentarer nedenfor.


Tak fordi du læser med

Del indlægget og fortæl hvad du læser om

Flere indlæg af samme slags

4 thoughts on “Hvordan skabes en innovationskultur?

  1. Henrik Hansen

    Et idegeneringsflow. Hvor teamet arbejder systematisk med idegenering.

    Godt indlæg iøvrigt

    1. Tak Henrik. God idé. En idé-rutine det kan føre spændende ting med sig. /Mie

  2. Gitte Jørgensen

    Min erfaring er, at innovation kan opstå, når man tør at træde ud af sin Komfort zone.
    En disciplin der kan trænes og udvikles i både små og store teams.

    Tak for en meget fin blog, som er både velskrevet og inspirerende.

    MVH G

  3. Hej Gitte.
    Tak for input og ros. Meget godt kan ske, når man vover sig ud af komfortzonen. Du har nok ret, det skal man være villig til for at give plads til at innovere 🙂

    / Mie

Hvad mener du?