Du er her
Innovation – alle vil have det, men er det, det samme vi vil ha´? Business Innovation 

Innovation – alle vil have det, men er det, det samme vi vil ha´?

Journalisten fra Brain Gain Group spurgte mig: “hvad er innovation?”

Jeg sad i et lille lydisoleret podcast studio på Vesterbro og kiggede på ham og svarede  “innovation er et mind set. Det handler om at lære.”

Her får du mit take på, hvad innovation er. Først skal du nok vide, at grunden til at jeg blev spurgt, er fordi, at jeg har arbejdet de sidste 10 år i virksomheder, der er anerkendt som innovative. Jeg har lavet start-up, salg og marketing, og var leder af de innovative teams hos Metroxpress, Just Eat og Smartbox.

Hvad er innovation?

For mig er innovation, noget der knytter sig til virksomhedskulturen.

Et mind-set der definerer rammerne og som de ansatte har som en naturlig tilgang til, i måden de arbejder på.

Du kan ikke forcere innovation, og du kan heller ikke købe dig til den, men du kan udstikke nogle rammer og vælge dine folk, så de skaber en innovativ arbejdskultur, og den vej igennem kommer den gode idé, for der vil være folk, som tør bringe den på bordet.

Og for at gøre dét, handler det om at skabe en kultur der rummer 5 ting.

1: Diversitet

2: Mod

3: Kreativitet

4: Feed-back

5: Lyst til at forandre

 

Diversitet

I dag ser man jo moderne virksomheder ansætte mangfoldigt. Det er der en god grund til.

 

Skal du have nye friske idéer, bliver du nødt til at tilføre noget nyt blod, som ikke er begrænset af de historiske rammer og erfaringer.

MOD

DE INNOVATIVE er modige og de stræber efter at forandre status quo

Der findes studier, der viser at, at de virksomheder der har vist bedst evne til at overleve, er dem, der har turde satse, og flytte deres bedste folk fra deres bedst performende produkt til en position, hvor de udvikler og skaber nye koncepter og produkter.

De innovative tester, fejler, tester, og forsætter. De stopper ikke bare, fordi nu har vi en vinder-bil.

Jeg kan give et eksempel fra racerverdenen.

Min mand bygger racerteams og biler. I et racerteam er test og udviklingsdelen 80% af gamet. Der sidder ingeniører som tracker data, og analyserer på det. Mekanikerne bruger data, og skiller bilen ad, hver eneste gang bilen har været på banen. De investerer mange ressourcer i at testkøre inden næste løb, og de testkører før alle løb. Det er ikke en ny måde for denne sport at arbejde på, det har de gjort i årtier.

Metoden virker, og den plankede vi, når vi fx. eksekverede landsdækkende kampagner for MX.

Dette betød i praksis, at havde vi haft en marketingkampagne, tog vi os tid til at evaluere på alle dele, inklusiv vores personlige indsatser – ligesom racerbilsmekanikeren. Det kræver et digitalt mind-set, for du bliver nødt til at have data, der kan fortælle dig, hvilke dele af kampagnen der var en succes.

Historisk set har marketing haft et ry af, at man ikke vidste hvilke 50% af kampagnerne, der var en succes. For at undgå den situation implementerede vi et metric system, som gjorde alle aktiviteter målbare. Så blev det tydeligt for alle, når vi ikke var gode nok – jo vist. Men det skaber også en situation, hvor du lærer og får mulighed for at forbedre.

Feed-back

En innovativ virksomhed har en stærk feed-back kultur.

Sådan er det bare. Man sylter ikke evalueringsmøderne, og man er ikke bange for konstruktiv kritik. I de virksomheder jeg har arbejdet i, var feed-back ganske enkelt programmeret ind i vores måde at arbejde på. Vi arbejdede meget disciplineret med feed-back.

Kreativitet

Hvordan sætter man den i spil?

Nogen tænker måske, at total frihed sætter kreativiteten i spil?. Det mener jeg ikke. Faktisk kan begrænsninger være befordrende for kreativiteten, er min erfaring.

Hvis du står på en øde ø uden en båd til at komme videre med, så lærer du at bygge en tømmerflåde.

Hos MX satte vi kreativiteten i spil ved, helt lav praktisk, at gøre noget ved de fysiske rammer vi boede i. Vi skabte et legende miljø, hvor street art kunstnere malede på væggene. Hvor der var plads til bordtennis i kantinen osv. Vi skabte et miljø der osede af energi og sjov. Vores begrænsning var helt klart de økonomiske midler.

Men vi havde også fokus på performance, og havde dashboard i alle afdelinger, hvor vores individuelle performance fremgik.

Vi søgte inspiration alle mulige steder. På seminarer i andre brancher osv. og tog ideerne med hjem, og testede dem af, og udviklede på dem.

Forandring


Når man har gang i kreativiteten, får man også lyst til at forandre.

85% af befolkningen bryder sig ikke om forandringer.

I et innovativt team er det vigtigt, at man forsøger, at fange nogle stærke medarbejdere, der repræsenterer de 15%. Dem der ikke kun kan lide forandringerne, men skaber dem.

Forandringen vil være det eneste konstante i et innovativt miljø, det tiltrækker en bestemt type mennesker, og afskrækker nok andre. Det skal man være ærlig omkring.

Men vi er allesammen bedre til favne forandringer, hvis miljøet er trygt og tillidsskabende.

Så det skal man have et ledelsesmæssigt fokus på.

Vil du ikke gå glip af næste blogpost?
Så tilmeld dig nyhedsbrevet.

Tak fordi du læser med.


Læs også: Hvordan skabes en innovationskultur?


Del indlægget og fortæl hvad du læser om

Flere indlæg af samme slags

Hvad mener du?