Video? – om fremtidens uddannelse i design og teknologi
Vi var 4 erhvervsprofiler, der var samlet i et advisory board hos Københavns Erhvervs Akademi. Vi skulle fremlægge vores syn på video og fremtiden for 15 lærere og ledere. Skolen overvejer lige nu, hvilken rolle video skal spille i de unges uddannelse indenfor design og teknologi hos KEA. Jeg synes, at dette initiativ var et stærkt customer experience træk, at være nysgerrig på os, der ansætter eleverne efterfølgende, hvorfor og hvad vi skal bruge dem til. Vi er ikke kunderne, men vi er deres kunders (eleverne) kunder og på den måde sikrer KEA sig, at de kan levere på deres kunders pains “Hvordan får jeg et job?”. Godt træk.
Video og fremtiden
Video er “on a rise” – det er meget tydeligt i de rapporter jeg læser. Det var også budskabet, jeg forsøgte, at bringe klart og tydeligt frem.
Når man sidder som marketingchef og skal sammensætte det bedst mulige hold, der skal være skarpt, på beatet og fuldstændig ninja-klar til at kunne levere til forretningsstrategien og de nye ambitiøse salgsmål – så spørger man sig selv. Hvor finder jeg talentet?
Uddannelserne ændrer sig, og nye kommer til, så det kan være lidt af et game at gennemskue, om den næste marketingmedarbejder skal have læst på ITU, KEA, CBS eller noget andet.
I marketingteamet hos MX startede vi et praktikforløb op, hvor vi fik en del praktikanter fra netop ovenstående uddannelsesinstitutioner. Da vi havde fokus på content marketing, var vi særlig glade for de praktikanter, der kom fra KEA.
Faktisk så glade, at vi ansatte flere af dem efterfølgende. Det var helt klart til deres fordel, at de kunne lave video, både grapich motion, explainer og storytelling video. Så jeg sagde til mødet her, Kære ledelse af KEA – vi har ikke brug for flere, der søger indflydelse på strategien. Vi har brug for dem, der kan forstå den og kan eksekvere på den. Vi har brug for håndværkere, der kan skabe indhold, hurtigt og med gode designprincipper.
De fortalte mig efterfølgende, at dette var et af de input, der netop fik dem til at se ind af et nyt vindue. Det er præcis hvad customer experience handler om. Kunderne kan sagtens have brug for dig på en måde, du måske ikke engang er klar over, det er derfor, at det er så vigtigt, at tale med dem. Så enkelt og håndholdt, kan customer experience også være.
Nå, tilbage til video.
Øret mod jorden
På medierne har vi konstant øret mod jorden, ikke for at høre græsset gro, men for at høre, hvor trampen i jorden kommer fra. I 2015 fik vi et stort fokus på video, da Facebook allerede der varslede nye algoritme regler, der ville til godese video-drevet indhold.
Når Facebook ændrer på deres algoritme, handler det om brugeroplevelsen. Facebooks opgave er at sørge for, at de er det foretrukne medie. Metoden de anvender, er at kontrollere at det indhold (som de jo ikke selv skaber, men vi andre skaber) at det er af den slags, som brugerne helst vil have. Deres data har vist, at det er video. Så siden 2015 har Facebook algoritmen belønnet video indhold og vi har postet tre gange så meget video.
En lille ændring der efterfølgende fik en stor lavine til at rulle, for video bredte sig som et førende format til alt fra website stories, webshops og offline oplevelser, der blev koblet sammen med en digital VR oplevelse. På billedet her, viser jeg eksempler på fire personlige oplevelser, hvor jeg normalt møder enten et billede eller tekst – men som indenfor de sidste par år, er erstattet af video indhold.
Fremtidens video vil handle om 360 grader og Virtual Reality
Webshops – de første webshops har oplevet, at video konverterer bedre end billeder – derfor vi vil fremover højst sandsynligt se produktfremstillingen præsenteret i et videoformat fremfor et billede.
Oplevelsesindustrien – billedet fra Get Your Guide er fra min påskeferie, hvor jeg betalte en del mere for min Colosseum oplevelse, for at få den i VR. En genial tur som jeg fik hundrede gange mere ud af, end hvis jeg blot havde kigget på døde sten (det gjorde jeg også, men VR levendegjorde oplevelsen for mig) Tivoli – er rigtige gode til at lave digitale oplevelser, hvor de netop anvender AR teknologien i deres offline miljøer i haven.
Google er begyndt at crawle på lyd også. Det betyder, at vores seo fremadrettet også skal være tilpasset, de søgninger som forbrugerne leder efter. Det betyder, at video kan optimere din ranking i Google.
Recap
Det korte resumé af dette indlæg er – video er “on a rise”, vi kommer til at se meget mere af det og marketingafdelingerne har brug for folk, der på en helt almindelig mandag kan eksekvere det.
Customer experience – KEA var nysgerrige på deres kunders kunder. Et smart move i forhold til at være relevante, og til at kunne levere på deres pains – “hvordan får jeg et job?”
Vil du se hele præsentationen med argumenter for, hvorfor video bør have en central plads i uddannelsen af fremtidens kreative – så kan du se den på Slideshare her.